Dét er den reaktion jeg jagter, uanset om
det er en enkeltstående god idé eller et koncept der
holder hele vejen og let foldes ud på en bred vifte af såvel
traditionelle som alternative medier. Jeg samarbejder og brainstormer
meget gerne med tekstforfattere og/eller andre ADere, projektledere,
plannere og hvem der ellers måtte have viden om kunden, markedet,
virkemidler eller bare en sjov tanke.
Jeg lever et aktivt liv (både på den sunde måde
og på den sjove måde), har et nysgerrigt sind og en god
portion interesse for andre mennesker. Kombineret med indsigt i hvad
det er der “trigger” forbrugerne, er det her fra mine
idéer udspringer.
Jeg har solid erfaring med kampagner af enhver tænkelig art
– f.eks. outdoor, billboards, stilladsreklamer, butikskampagner,
annoncekampagner, sammenhængende kampagner på tværs
af medier, kreativ brug af radiospots, reklamefilm (for ethvert budget)
og “virale” kanaler.
Herunder kan du se et lille udpluk af tidligere kampagner og idéer.
Der er mange flere i mappen, så ring endelig på 26 36
60 31, hvis du vil se mere og have en uforpligtende snak evt. om en
konkret opgave.